Send flere penge!
I min tale til Danske Regioners generalforsamling i Herning kom jeg med en intrængende bøn og opfordring til regeringen: Send flere penge. Vi har så hårdt brug for dem, hvis vi skal løse de mange opgaver, vi står overfor i psykiatrien.
For kort tid siden viste tal fra DSI, at langt flere end vi aner lider af en ikke-psykotisk lidelse. Tager vi den region, jeg kommer fra - Region Sjælland - er vi oppe og runde et sekscifret tal! Og der er undersøgelser, der viser, at at 40% af dem aldrig kommer behandling. Det vil sige, at der går tusindvis af mennesker rundt med store åbne sår i sindet. Det er svært at være vidne til.
Derfor må og skal vi have en psykiatri, der er opsøgende og kan rumme en behandling af disse mennesker, så de kan komme sig igen.
Noget, der virkelig optager mig er børn. Dels fordi jeg selv er mor, og dels fordi de bygger fremtidens Danmark. Og når jeg tager ordet her, er det fordi regionsarbejdet også er arbejdet med børn. Både dem, der har brækket et ben, men også dem, der får ondt i livet.
Og det er dem, mit hjerte bløder for. Børn med psykiske problemer. For de - og ikke mindst deres far, mor og søskende - lider voldsomt i psykiatrien.
Det store problem - som I jo nok ved - er ventetiderne. Der er børn i det her land, der venter år på behandling! Men det er ikke det værste. Det værste er, at de skal vente to gange. De venter måneder på at få en diagnose. Og når de endelig har fået den, venter de igen på at komme i behandling. Det er simpelthen ikke i iorden.
Vi ved allesammen fra vores egen barndom, at en sølle uge føles som en evighed. En hel måned i et børneliv er ikke det samme som en måned i et voksenliv. Det er altså to ventetider, der er helt ulidelige, og det er desværre - og oveni - tider, hvor vi ser at familier bliver slidt i stykker i den desperate venten.
Når vi er i et samfund, hvor vi er så rige, at vi kan købe hele verden, er det intet mindre end en skandale, at vi ikke er i stand til at tage ordentligt vare på dem, der har allermest brug for vores omsorg. Vores børn.
Derfor er vi nødt til at insistere på bedre muligheder og rettigheder for psykisk syge børn og unge. Kort sagt: Send flere penge!
Lad os tage konsekvensen af den mangel på speciallæger, som vi også oplever indenfor psykiatrien. Lad kompetencerne flyde i et fleksibelt miljø, hvor vi udnytter den ekspertise vores forskellige faggrupper; psykologer, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter har. Kun sådan kan vi sikre, at vi får en kapacitet, der svarer til efterspørgslen.
Min bøn: At aftalerne med regeringen på psykiatriområdet får det nødvendige økonomiske løft, så vi får en reel mulighed for at hjælpe de mange børn og unge - alle de små mennesker, der har brug for vores hjælp. Vi kan ikke være andet bekendt.
| af |
Sidst opdateret mandag d. 7. maj 2007 - kl. 21:05





