Jeanette Ellen Bauer
Æv

Ebbensgaard undsiges af sine egne

Dagbladet lørdag (21.04.07) bød på interessant læsning: Sundhedsstyrelsen undsiger på forsiden den plan om seks akutsygehuse, regionsrådsformand Ebbensgaard har for vores fremtidige sundhedsvæsen.

Det må være en våd klud i ansigtet på Ebbensgaard. For sundhedsstyrelsen har fået tildelt kompetencen til at give sygehusplanerne thumbs up eller down. En kompetence, som styrelsen har fået af ministeren, partikammeraten fra Venstre, den tidligere amtsborgmesterkollega, Lars Løkke Rasmussen.

Den nedadvendte tommelfinger til Ebbensgaard kommer i samme uge, som vi socialdemokrater lagde vores version af det fremtidige sundhedsvæsen åbent frem.

Jeg kan med stor glæde konstatere, at S-planen fuldt ud lever op til de krav, der er fra centralt hold. Vi opererer blandt andet med fire akutte modtagelser. Helt efter sundhedsstyrelsens anbefalinger.

Men vi gør mere end det. Vi holder fast i, at kvalitet og sammenhæng i behandlingen blandt andet handler om nærhed. Derfor holder vi fast i de små sygehuse, men satser benhårdt på ekspertisen ved at udbygge sygehusene i henholdsvis Roskilde og Næstved til specialsygehuse. Igen ligger Socialdemokraterne helt på linje med de centrale krav.

Et godt sundhedsvæsen kræver politisk opbakning. Ingen kan vel være uenig i, at det er bedre at se frugten af sit eget arbejde, end at få trukket noget ned over hovedet fra et kontor i København. Med den udmelding, der er kommet fra sundhedsstyrelsen her i Dagbladet, er det tydeligt, at de ikke sidder på hænderne i denne sag. Det må man tage bestik af.

Jeg tror, at S-planen er vejen til et endnu bedre sundhedsvæsen. Og med et bredt politisk flertal, kan vi sammen skabe et sundhedsvæsen i verdensklasse på Sjælland.

 

af

Medlem af Regionsråd Sjælland

Udgivet mandag d. 30. april 2007   -   kl. 21:11
Sidst opdateret mandag d. 30. april 2007   -   kl. 21:17

Send en besked og artiklen til en bekendt:

Modtagers navn:

Modtagers email:

Dit navn:

Din email:

Skriv de ord, du vil søge efter:
Eller vælg blogger:

Vælg et af disse RSS feeds:

RSS: Jeanette Ellen Bauer: Ebbensgaard undsiges af sine egne

RSS: Jeanette Ellen Bauer: Alle indlæg

RSS: Jeanette Ellen Bauer: Alle kommentarer

 

 
Progressivt EU:

RSS: Europæiske blogs - anbefalet

Udskriv indlægSend artikel-link til bekendt
Tilmeld postlisteRSS feedSøg efter ...