By og land
Næstved Kommune bliver et stort markant landsdelscenter med 80.000 indbyggere, hvor halvdelen bor i byen, mens den anden halvdel bor i landområderne. Det er vores vision med den ny kommune at skabe harmoni og balance mellem by og land.
De fleste steder er der allerede i dag en god udvikling i gang. Det arbejde skal fortsætte, og her er det vigtigt, at udviklingen i den store by og udviklingen i de mindre bycentre og landområder ikke bliver et spørgsmål om enten eller – for os er land og by ikke hinandens modsætninger, men forudsætninger.
- Lokalråd i landdistrikterne
Det er vigtigt for lokaldemokratiet, at alle er involveret i kommunens beslutninger. Derfor vil vi stimulere til oprettelse af lokalråd i landsbyer og sogne, som skal høres om alle kommunale tiltag i deres område – og de skal have mulighed for selv at stille konkrete forslag.
- Oplandstaxa i landområderne
De steder, hvor bussen ikke giver ordentlig service vil vi oprette oplandstaxa, således at borgerne i hele kommunen for en billig penge kan blive transporteret frem og tilbage.
- Investeringer i landområderne med fokus på balancen
For at sikre, at der kommer maksimal politisk bevågenhed på balancen mellem by og land, vil vi oprette et tværgående politisk udvalg, der skal arbejde med den opgave og sikre, at den kommunale service er god over alt i den nye store kommune.
| af |
Sidst opdateret torsdag d. 3. november 2005 - kl. 09:48





