Henning Jensen
Næstved

Handicappolitik

Socialdemokraterne arbejder for lige muligheder til alle, fordi vi ønsker et samfund, der værdsætter vore forskelligheder. Mennesker med handicap har ret til at leve et helt og individuelt liv som alle andre, hvor den enkelte behandles som et myndigt, selvstændigt menneske med ret til uddannelse, arbejde og et socialt liv. Læs mere her.

Hvis mennesker med handicap har behov for hjælpemidler eller anden kompensation og støtte til at realisere et helt liv, skal samfundet træde til.

Vores mål er retten til et helt liv uanset alder og skæbne. Derfor vil vi understøtte familier med et handicappet medlem, tilpasse undervisning og specialundervisning, bevare eller muliggøre en tilknytning til arbejdsmarkedet, sikre tilgængelighed til boliger, transport, kultur og skabe flere botilbud og boformer til mennesker med handicap.

Det kommunale miljø skal på alle måder være åbent for alle, og i alle dele af den offentlige service skal en handicappolitik integreres i indsatsen. Der skal sikres mulighed for, at handicappede kan bevare tilknytningen til lokalområdet.

Socialdemokraterne vil sætte fokus på unge pensionisters forhold både på bolig- og fritidsområdet. Vi ønsker at skabe de bedst mulige rammer for deres daglige tilværelse og også for unge handicappede og psykisk/fysisk syge i samarbejde med borgerne selv.

Socialdemokraterne i Næstved vil arbejde for boliger til de boligløse, ligesom det er vigtigt, at vi skaber rammer for disse skrøbelige og sårbare mennesker.

Vi vil også på handicapområdet sikre en stabil og veluddannet medarbejdergruppe på alle niveauer, herunder også efteruddannelse til de nuværende ansatte, så borgerne til enhver tid kan forvente at blive mødt af personale med opdateret faglig viden og kompetence.

Næstved Kommune har vedtaget en tilgængelighedsplan og en handicappolitik, og målene i disse skal fastholdes.

Socialdemokraterne hilser det nye handicapråd velkommen.

 

af

Borgmester i Næstved

Udgivet onsdag d. 28. september 2005   -   kl. 16:08
Sidst opdateret torsdag d. 29. september 2005   -   kl. 09:46

Send en besked og artiklen til en bekendt:

Modtagers navn:

Modtagers email:

Dit navn:

Din email:

Skriv de ord, du vil søge efter:
Eller vælg blogger:

Vælg et af disse RSS feeds:

RSS: Henning Jensen: Handicappolitik

RSS: Henning Jensen: Alle indlæg

RSS: Henning Jensen: Alle kommentarer

 

 
Progressivt EU:

RSS: Europæiske blogs - anbefalet

Udskriv indlægSend artikel-link til bekendt
Tilmeld postlisteRSS feedSøg efter ...