Henning Jensen
Familie og børn

Familie og børn

Socialdemokraterne vil støtte familien, fordi den er basis for børns og unges opvækst. Støtte til børnefamilier bør tage udgangspunkt i, at hovedansvaret for børnene ligger hos familien. Børnepolitikken angår værdier, mål og prioriteringer for aktiviteter med børn i alderen 0-18 år og deres familier. Det er nødvendigt, at den kommunale service er fleksibel og mangfoldig. Læs mere her.

Børn og unge
I et samfund under voldsom forandring, hvad angår både indretning og værdier, er opdragelse og uddannelse af næste generation af særlig stor betydning. En af de vigtigste opgaver bliver at formulere og gennemføre en sammenhængende og fremadrettet børnepolitik. Udgangspunktet er, at ansvaret for opdragelsen påhviler forældrene. I de sammenhænge, hvor kommunen varetager pædagogiske og undervisningsmæssige opgaver, skal disse baseres på dette værdigrundlag:

Børnene skal gennem institutioner og skole lære at kunne tage vare på fællesskabet og sig selv både i nærmiljøet og i en global sammenhæng.

De skal lære at forpligte sig på demokrati, solidaritet, individets frihedsrettigheder og ligestilling.

De skal lære at forholde sig til de værdier, som vort samfund bygger på.

Det skal ske i respekt for det enkelte barns egenart og muligheder.

Dagtilbud til børn
Næstved Kommune skal have et stort udbud af småbørnsinstitutioner og dagplejere præget af kvalitet, selvforvaltning og fleksibilitet. Socialdemokraterne vil arbejde for, at brobygningsprojekter mellem børnehave og skole bliver udbygget for at lette overgangen til skole for børnene. Socialdemokraterne vil gøre det lettere for pendlere og forældre med skæve arbejdstider at få dagligdagen til at hænge sammen. Derfor skal daginstitutionerne have en fleksibel åbningstid.

Etablering af SFO´er på skolerne er et godt tilbud til forældre med børn i 6-10 års alderen om betryggende pasning uden for skoletiden. Vi skal videreudvikle SFO´erne, og vi vil arbejde for, at også foreningslivet kan etablere gode fritidstilbud for børn.

Socialdemokraterne vil arbejde for, at de 11-15 årige får et fritidstilbud, også de børn, der ikke er med i foreningslivet. Der bør derfor etableres flere fritidstilbud til denne aldersgruppe gennem oprettelse af juniorklubber i tilknytning til eksisterende SFO’er.

Familier og børn med særlige behov
Socialdemokraterne vil gøre en særlig indsats for familier og børn med særlige behov. Vi vil styrke den forebyggende indsats.

Det er vigtigt, at der lægges vægt på tidlig erkendelse af sociale og psykiske problemer hos barnet, så der i tide kan sættes ind med støtteforanstaltninger. Hvis det viser sig, at anbringelse uden for hjemmet er nødvendig, skal barnet bevare så meget af sin tilknytning til familie og netværk som muligt. Målet er et fald i antallet af anbringelser udenfor hjemmet.

Det skal prioriteres højt, at 2-sprogede børn integreres i skoler og institutioner, og at deres danskundervisning får højeste prioritet.

Det er vigtigt, at der i børneinstitutioner og skoler ansættes personale med anden etnisk baggrund end dansk.

 

af

Borgmester i Næstved

Udgivet onsdag d. 28. september 2005   -   kl. 16:16
Sidst opdateret onsdag d. 28. september 2005   -   kl. 16:18

Send en besked og artiklen til en bekendt:

Modtagers navn:

Modtagers email:

Dit navn:

Din email:

Skriv de ord, du vil søge efter:
Eller vælg blogger:

Vælg et af disse RSS feeds:

RSS: Henning Jensen: Familie og børn

RSS: Henning Jensen: Alle indlæg

RSS: Henning Jensen: Alle kommentarer

 

 
Progressivt EU:

RSS: Europæiske blogs - anbefalet

Udskriv indlægSend artikel-link til bekendt
Tilmeld postlisteRSS feedSøg efter ...