Henning Jensen
Grøn plan

Den grønne plan

Det er næsten for godt, til at være sandt. Vi lever i en naturmæssig perle, og det er næsten en selvfølge, at vi har det hele uden for døren: Åsen, fjorden, stranden, de mange skove med små og store søer og bække - og ikke mindst Susåen. Men vi kan kun få de store naturoplevelser, hvis vi fortsat passer på miljøet og er parate til genopretninger, når det er nødvendigt.

Socialdemokraterne vil aldrig tillade at der spares på miljøet. Naturen er en skrøbelig balance, som vi skal værne om, hvis ikke vi vil risikere uoprettelige skader på vores natur. Derfor præsenterer vi her vores grønne plan, der gør naturen mere tilgængelig og passer på miljøet.

 

- Kulturhavn og ny erhvervshavn

Vi har en plan for Næstved Havn: Vi ønsker, at der anlægges en ny erhvervshavn på den anden side af svingbroen med mange arbejdspladser og tæt på omfartsvejen. Den gamle havn i bymidten skal fortsat fungere som erhvervshavn, men det ene bassin skal omdannes til rekreativt, maritimt center. De gamle havnearealer skal gradvist omdannes til nutidige formål, og de skal undergå en markant og tiltrængt forskønnelse.

 

- Bedre vandmiljø
Udbygning af centralrenseanlægget på Ydernæs og nedlæggelse af mindre anlæg på landet har medført markante forbedringer af vandkvaliteten i fjord og vandløb, men vi stopper ikke her. At overtage ansvaret for Tystrup-Bavelse søerne og hele Susåens nedre løb er en særlig forpligtelse, som vi med glæde påtager os.  Vi vil forbedre spildevandsafledningen i det åbne land og fortsætte renoveringen af kloaknettet i byområdet.

 

- Billig grøn varme
Affald skal genanvendes eller udnyttes  til produktion af el og fjernvarme. Derfor skal fjernvarmenettet udbygges. Det sikrer både  en bedre bruger- og selskabsøkonomi og et bedre miljø.

 

- Grøn plan for hele kommunen
Vi vil ikke blot have en grøn by. Næstveds grønne plan skal udvides til hele den nye kommune. Borgerne skal sikres adgang til alle de spændende naturoplevelser, som Ny Næstved kan byde på. For at styrke indsatsen for miljøbeskyttelse og naturpleje mest muligt vil vi samle kommunens ressourcer i en ny natur- og miljøafdeling.

 

af

Borgmester i Næstved

Udgivet torsdag d. 3. november 2005   -   kl. 09:43
Sidst opdateret torsdag d. 3. november 2005   -   kl. 09:45

Send en besked og artiklen til en bekendt:

Modtagers navn:

Modtagers email:

Dit navn:

Din email:

Skriv de ord, du vil søge efter:
Eller vælg blogger:

Vælg et af disse RSS feeds:

RSS: Henning Jensen: Den grønne plan

RSS: Henning Jensen: Alle indlæg

RSS: Henning Jensen: Alle kommentarer

 

 
Progressivt EU:

RSS: Europæiske blogs - anbefalet

Udskriv indlægSend artikel-link til bekendt
Tilmeld postlisteRSS feedSøg efter ...