Billund kommune
Troels Ravn

Troel Ravn - ny folketingskandidat

Valg til Folketinget 2005

Kære venner

Folketingsvalget d. 8. februar er nu historie.

Jeg vil gerne starte med at sige stor tak til alle de mennesker i Grindsted Kredsen, der hjalp mig med at blive valgt til Folketinget.

Der var virkelig tale om et imponerende holdarbejde, selv om en person – min tovholder Karl Brun, skal have en særlig tak.

Jeg ser nu frem til for alvor at få et fundament for at arbejde for Socialdemokraternes politik – nationalt og i Grindsted Kredsen.

Valg til Folketinget 2005

Kære venner

Folketingsvalget d. 8. februar er nu historie.

Jeg vil gerne starte med at sige stor tak til alle de mennesker i Grindsted Kredsen, der hjalp mig med at blive valgt til Folketinget.

Der var virkelig tale om et imponerende holdarbejde, selv om en person – min tovholder Karl Brun, skal have en særlig tak.

Jeg ser nu frem til for alvor at få et fundament for at arbejde for Socialdemokraternes politik – nationalt og i Grindsted Kredsen.

Jeg vil i stort omfang besøge fagforeninger, deltage i generalforsamlinger, deltage i møder, snakke med mennesker på gaden – føre ”politik i øjenhøjde”. ( I må endelig kontakte mig )

Socialdemokraterne oplevede desværre igen, at der blev gjort et kraftigt indhug i vores skare af vælgere, og vi er nu nede på at have 47 mandater i Folketinget.

Ethvert håb om at vippe den borgerlige regering af pinden viste sig hurtigt i valgkampen at være båret mere af håb og ønsker end af reelle muligheder.

Årsagerne til valgresultatet må analyseres grundigt i den nærmeste fremtid. Både lokalt i partiforeningerne, i kredsbestyrelserne og i partitoppen må hver en sten vendes, når det gælder evaluering af indhold og strategi for valgkampen.

Var vi tydelige nok i vores bud på, i hvilken retning det danske samfund skal bevæge sig de kommende årtier?

Jeg mener, det er vigtigt, at vi ikke bare forfalder til, at give andre skylden for det magre valgresultat.

Man kan bestemt pege på, at eksempelvis medierne nærmest gik i selvsving og i uhørt omfang, og meget lidt med baggrund i kritisk journalistik, fokuserede på den personlige duel Anders Fogh vs. Mogens Lykketoft. Ganske beskæmmende var det også at være vidne til, at stort set hver en nyhedsudsendelse i den tre uger lange kamp om vælgernes kryds, blev indledt med at bekræfte Socialdemokraternes dårlige opinionstal. Det havde været ønskeligt, om journalisterne havde brugt energi på, at grave et spadestik dybere og formået at afdække partiernes egentlige bud på fremtidens politik i Danmark.

Samtidig må man også konstatere at politikerne, over en bred front – de borgerlige var dog de værste, lod sig friste til at overbyde hinanden med valgløfter, der mere tog udgangspunkt i kroner / ører end politiske holdninger og værdier.

Jeg vil i den forbindelse opfordre til, at vi Socialdemokrater, næste gang vi skal til valg, går forrest og tager vælgernes åndelige evner alvorligt – og tør diskutere poltik, idéer og visioner. Vi må ikke blot være omrejsende talmagikere.

Jeg vil gerne slå fast, at jeg mener, Mogens Lykketoft kæmpede en brav – om end desværre ofte ensom, valgkamp.

Mogens Lykketoft gjorde, hvad han formåede – og lidt til. At noget af skylden kan tilskrives medierne er rigtigt, men jeg mener, at vores formand i al for stort omfang var overladt til sig selv i de tre uger. Jeg ser gerne, at vore andre toppolitikere og fagforeningsformænd i langt større omfang spiller en aktiv rolle under valgkampe.

Vi står nu over for et spændende valg af ny formand for vores parti. Det er helt rigtigt, at sende afgørelsen ud blandt medlemmerne – urafstemning. Så får vi en klokkeklar afgørelse, som alle skal respektere.

Jeg er sikker på, at en ny formand, sammen med folketingsgruppen og hele vores organisation af lokale partiforeninger, formår at genrejse Socialdemokratiet, så vi for alvor på ny kan indtage den plads i byråd, regioner og Folketing som vores politik fortjener.

Jeg starter i Folketinget tirsdag d. 22. februar. Jeg har været på besøg på borgen, og jeg har fået anvist et dejligt kontor.

Jeg skal have kontorfællesskab med Lotte Bundsgaard og Morten Bødskov – så jeg er kommet i rigtig gode hænder.

I vil jævnligt få tilsendt dugfriske beretninger fra Christiansborg , ligesom jeg også forventer at høre fra jer.

Med venlig hilsen

Troels Ravn

Udgivet torsdag d. 23. oktober 2003   -   kl. 19:28
Sidst opdateret mandag d. 28. februar 2005   -   kl. 13:56

Send en besked og artiklen til en bekendt:

Modtagers navn:

Modtagers email:

Dit navn:

Din email:

Skriv de ord, du vil søge efter:
Eller vælg blogger:

Vælg et af disse RSS feeds:

RSS: Billund kommune: Troel Ravn - ny folketingskandidat

RSS: Billund kommune: Alle indlæg

RSS: Billund kommune: Alle kommentarer

 

 
Progressivt EU:

RSS: Europæiske blogs - anbefalet

Udskriv indlægSend artikel-link til bekendt
Tilmeld postlisteRSS feedSøg efter ...