Billund kommune
Mens vi venter på reformen 5

Mens vi venter på reformen 5


Fremtidens kommunale struktur
Mens vi venter på kommunalreformen 5 -
Sundhedsområdet

Regionerne skal sørge for driften af sygehusene.

Der er mangel på speciallæger og både af faglige og økonomiske grunde, vil vi i fremtiden se færre sygehuse.

Jeg tror ikke, det er afgørende for folk i almindelighed, at sygehuset ligger tæt på – bortset selvfølgelig når det handler om fødsler, blodpropper og akut hjertestop.

Lav ventetid og højt speciale på behandlingsområderne betyder mere.

Fundamentet for sygehusene vil også i fremtiden bygge på principperne om fri og lige adgang til behandling, høj professionel faglighed for personalet og demokratisk styring igennem patient og brugerråd.

"Frihed gir’ tryghed" – ja, det slogan holder vand, når det eksempelvis handler om, at vi alle har fri og lige adgang til sygehusene.

Når antallet af sygehuse reduceres, vil det være en god idé, at der oprettes såkaldte sundhedshuse.

Sundhedshusene skal med både et praktiserende og forebyggende arbejde medvirke til at fremme folkesundheden:

  • Der skal være praktiserende læger, sygeplejersker og sundhedsplejersker
  • hjælpe institutioner og arbejdspladser med at indføre sundhedspolitik
  • samarbejde med sociale myndigheder. Mange forældre mangler grundlæggende viden om, hvordan børn skal plejes og have omsorg. De skal have hjælp til at varetage forældrerollen – den sociale arv skal brydes!

Det handler ikke om at fratage borgerne deres eget ansvar – hjælp til selvhjælp.

Alle mennesker, der er i krise, vil gerne ændre levevis, men de har brug for hjælp til at gøre det.

Der snakkes meget om forebyggelse, men der gøres ikke nok.

Danske unge har rekord i druk.

Vi lever generelt for usundt – går ud over livskvaliteten og banker udgifterne til sygehusene i vejret – velfærdssygdomme giver dårlig trivsel uden livsglæde.

Mange mennesker lever med en individualistisk livsstil uden sociale netværk. Det giver alvorlige sociale konsekvenser og forstærker skellene mellem mennesker.

Der er nogen, der påstår at klassekampen er død. Det tror jeg ikke på.

Hvis ikke vi passer på, får vi et A-hold og et B-hold, når det gælder uddannelse, sundhed og trivsel – den moderne klassekamp, som ikke nødvendigvis kun er et spørgsmål om kroner i lønningsposen og et materielt godt liv, men et spørgsmål om fysisk og psykisk at have et godt liv.

Udgivet onsdag d. 26. november 2003   -   kl. 22:12
Sidst opdateret fredag d. 17. september 2004   -   kl. 19:51

Send en besked og artiklen til en bekendt:

Modtagers navn:

Modtagers email:

Dit navn:

Din email:

Skriv de ord, du vil søge efter:
Eller vælg blogger:

Vælg et af disse RSS feeds:

RSS: Billund kommune: Mens vi venter på reformen 5

RSS: Billund kommune: Alle indlæg

RSS: Billund kommune: Alle kommentarer

 

 
Progressivt EU:

RSS: Europæiske blogs - anbefalet

Udskriv indlægSend artikel-link til bekendt
Tilmeld postlisteRSS feedSøg efter ...