Skolen og fritiden
Skolen skal være mere end en ABC skole. Skolen skal kunne favne alle elever, også de marginaliserede unge - udsatte børn, børn med handicap eller børn med psykiske lidelser, skal mere i fokus.
Derfor skal vi i Tårnby Kommune etablerer et nyt familiehus med henblik på at yde hjælp til udsatte familier og samle gruppeordningerne for børn med særlige vanskeligheder et sted i kommunen. Med dette gør vi en indsats for at hele skoleområdet bliver en levende skole, der udvikler sig og som bygger på principper om enhed, helhed og demokrati.
Vi elsker idræt og motion! Idræt er mange ting: Børns leg, børnegymnastikken, håndboldpigerne og fodbolddrengene, den aktive senior med stavgangsstængerne, firmafodbolden og badminton med naboen. Idrætten har mange udtryksformer og er en vigtig del af langt de fleste liv. Derfor skal vi i Tårnby Kommune fortsat fokusere på muligheder for at dyrke sport, musik og andre sunde aktiviteter. Samtidigt skal en række ældre og utidssvarende omklædnings- og toiletfaciliteter på idrætsanlæggene renoveres.
| af |





